![]() | ![]() | ![]() |
|---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
Beskrivelse\
Siden 1970’erne hvor store dele af varetransporten med skib blev flyttet til jernbane og senere lastbil har mange af de danske havnebyer stået over for omdannelser fra industrihavn til kulturhavn med boliger, rekreative områder og kulturelle formål. I forbindelse med ændringen af transporten er mange af industri-virksomhederne flyttet bort fra havnen og det har frigivet attraktive områder, pakhuse og værftsbygninger til nye formål. Synet på de industrielle bygninger er gået fra grimme og beskidte til rå og autentiske med potentiale. Den industrielle kulturarv er blevet vigtig og øget opmærksomheden i takt med at de værdifulde spor forsvinder.
Hedegaardsparken er 4. semester bachelor projekt med fokus på bebyggelsesplanen og boliglivet i den tætte by, og udspringer på havneområdet Industri Nord i Nørresundby. Et nyt bolig- og erhvervsområde er etableres med infrastrukturelle forbindelser, heriblandt en separat busbane, fokus på områdets karakter og udformning af havnefronten. Bebyggelsen er opdelt i tre hovedfelter: Hedehusene, Silostriben og Loas Kaj der har hver sit fokus.
Hedehusene er en tæt bebyggelse i den nordlige del af projektområdet hvor der er lagt vægt på at skabe et miljø tilsvarende den centrale by. Bebyggelsen er punktbebyggelse i varierende størrelse og højde. Højderne varierer fra to til fem etager, og der veksles mellem flade og skrå tage. Punkttypologierne brydes af fire store karréer, der skaber ophold og pauser i bebyggelsen. Karréerne forhindrer, at man kan se tværs igennem husene, og er med til at skabe øjenhøjde og gøre området mere nært.
Silostriben er det midterste grønne bælte på sitet og på satte tid den nye havnefront. Striben, er inddelt i tre mindre sektioner med funktioner, der fordeler sig på aktivitet, rekreativitet og et campusområde tilknyttet Aalborg Universitet.
I hver ende af parken er anlagt en bakke med underliggende parkering, der skal løse parkeringsforholdene og samtidig bevare plads til andre ønskede programmer. Foruden de anlagte parkeringsbakker er kun én ny bygning tilføjet til området – et industrielt udseende parkeringshus. Resterende bygninger er bevarede bygninger fra det nuværende Hedegaard firma. I de gamle industribygninger i den østlige del af Silostriben er der dannet campusområde. Som kontrast til den fine regulerede græsbelægning mod vest, er der her vildtvoksende beplantning, som indhyller bygningerne i den vilde natur ved, at lade beplantningen kravle op ad bygningerne.
Den yderste del af området skaber en ny havnefront ude i Limfjorden kaldet Loas Kaj. Havnefronten er designet med henblik på at skabe et område, der kombinerer boligområdet i den nordlige del af området med Silostriben i den centrale del, og herved skaber plads til både rekreative område og beboelse. Loas Kaj er skabt, med inspiration fra busrutens forløb gennem området. Denne form er trukket ud fra havnekanten og danner molen ud i vandet, som møder den oprindelige mole (Sildekajen) med spidsen. Langs havnekanten strækker sig en havnepromenade, der forbinder Silostriben og havnefronten. Promenaden strækker sig langs hele projektområdet, og har forbindelse til promenaden på den vestlige side af Limfjordsbroen og Aalborg kommunes Tekniske forvaltning øst for sitet.
Hedegaardsparken\
Projekt \
Studie Projekt
4. Semester Bachelor 2014
Type \
Urban Arkitektur
Areal \
154.500 m2
Arkitekter \
Anders Brusen Jensen
Cecilie Lehmann
Dennis Graves
Kristian Mortensen
Nanna Fredslund Jensen










